Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane har fått ny nettstad!

fylkesarkivet.no

Du er no på den gamle nettstaden og den vert ikkje lenger oppdatert med nytt innhald. Klikk på denne beskjeden for å besøke ny nettstad med siste nytt frå oss. Velkommen!

Dagbok etter Ole Elias Holck

Eidsvollsmannen Ole Elias Holck var fødd i bygda Leirvik i Hyllestad kommune og budde mesteparten av livet sitt på futegarden Alvera i Lavik. Han hadde karriere som militær og vart i 1814 vald som 1. utsending for regimentet sitt til riksforsamlinga på Eidsvoll. Han slutta seg der til sjølvstendepartiet. Seinare representerte han Nordre Bergenhus amt på stortinget. Denne dagboka etter Holck vart samla og gitt ut av Ludvig Daae i 1907. I høve jubileumsåret 2014 vil Fylkesarkivet publisere dagboknotatane til ein av dei som representerte Sogn og Fjordane på Eidsvoll i 1814.

22. november 1814

Vi ere nu underrettede om, at Storthinget har valgt Carl XIII til Konge. Kronprindsen af Sverrig har ogsaa været i Christiania, og Storthingets Forhandlinger ere da endte. Saaledes er den skandinaviske Halvøe forenet, og, som det synes, paa hæderlige Vilkaar for Norge. Himlen give Held til dette vigtige Verk, som længe har været forberedet, og hvis Forberedelse har kostet Norge store Opofrelser.

4. november 1814

Vort Fædrenelands politiske Stilling bedrer sig nu og aabner Udsigt til en blidere Fremtid for Norge. Foreningen med Sverrig synes at skee paa saa ærefulde og gode Vilkaar, at man har Aarsag at love sig alt Godt deraf. Folket bestemmer selv sine Rettigheder og Pligter, og hvad kan være bedre?

29. oktober 1814  

Igaar ankom en Estafette fra Christiania, som bragte den Efterretning, at Storthinget den 20de har vedtaget Forening med Sverrig under en fælles Konge. I Anledning heraf har Regimentet befalet, at Garnisons-Bataillonen igjen skal gaae i Lægderne. Som en Følge af denne Befaling agter jeg at tiltræde Hjemreisen den 3die Novbr., for dog først at oppebie Postens Ankomst.

22. oktober 1814

Er ankommen Extrapost fra Repræsentanterne ved Storthinget, og dermed fulgte Forslag til de Forandringer i Constitutionen, som Kongen af Sverrig har gort med Hensyn til begge Rigers Forening. Mig synes, at disse Forslage ere meget moderate og, paa et eneste Punct nær, antagelige ilden lang Ventilation. Tillige fulgte vor forrige Konges Afskedstale, fremsagt paa Storthinget ved Statsraad Rosenkrantz, ligesom og de svenske Commissairers Indledningstale. Der er saaledes Udsigter til, at en Forening imellem begge Riger kan opnaaes.

21. oktober 1814

Har jeg været hos Amtmand Falsen, som var saa god at invitere mig til Middag.

19. oktober 1814

I Alverstrømmen talede jeg med Foged Bøgh, som, medens vi vare sammen, fik Efterretning fra 2 af Repræsentanterne paa Storthinget. Disse Efterretninger indeholde, at Kongen har nedlagt Kronen og er taget til Danmark. Der er altsaa Udsigter til, at en Forening med Sverrig vil finde Sted, og at vi denne Gang neppe vil komme længer end til Bergen; dog gjøres alle muelige Tilberedelser til at fortsætte Kampen, om Sverrig imod Formodning skulde gjøre Prætensioner, som Storthinget saae sig nødsaget at afslaae.

13. oktober 1814

Modtaget ved Expresse [Ordre] fra Regimentet at indfinde mig i Bergen snarest muligt med 50 Mand af Compagniet for at forstærke Garnisonen. Hvad der har foranlediget Sammenkaldelsen, er os endnu ubekjendt, men ventelig er det skeet paa Underretning fra Storthinget.

24. september 1814

I denne Tid kommer mange Skibe fra Danmark og andre Steder hertil med Korn og flere Varer, saa at de fleste Ting begynde at falde i Prisen. Førend Storthingets Slutning kan naturligviis ingen Bestemmelse tages, og man maae bruge dette Mellemrum til at ordne det fornødne.

21. september 1814

Fra Alverstrøm Kl. 6 Morgen og efterat have kjæmpet nogle Timer med stærk Modvind naaede vi

Bergenhuus Kl. 12. Vi meldte os strax hos Generallieutenant von Lowzow, hvor jeg modtog et Brev fra Generallieutenant Staffeldt og et fra Generalmajor Arenfeldt. Det sidste var mig forsaavidt ikke behageligt, da det indeholder en Anmodning til at komme til Christiania. I sig selv er dette vel smigrende for mig, forsaavidt Generalen yttrer Tillid til mig, men, netop hjemkommen til en elsket Kone og Familie, er det naturligt jeg ikke attraaer saa hastig at forlade den igjen.

Jeg skriver desaarsag til General Arenfeldt paa Løverdag for at frabede mig denne Reise, som jeg indseer er til ingen Nytte. Kunde jeg derved gavne mit elskede Fødeland, da skulde intet i Verden holde mig fra at gjøre enhver Anstrengelse til dets Held, men da Vaabenn for det første ikke maae bruges, saa vil de Raad, jeg kan give, være af mindre Vigtighed, og det kan jo ikke mangle paa Mænd, der ere i Stand til at give dem bedre.

7. september 1814

Til mit kjære Hjem Kl. HVa. Efter 1 ¼ Aar er jeg saaledes igjen i en meget lykkelig huslig Stilling.

31. august 1814

Fra Kammerjunker Rosenørn har jeg i dag havt Brev. Vor gode Konge er endnu sygelig. De tumultuariske Bevægelser i Christiania ere dæmpede. De Svenske have forlangt Forklaring over de Optøier, som ere forefaldne i Christiania med Gen. Haxthausen og den svenske Oberst Bjørnstjerna. Forklaringen var nok givet forud. I det Hele maa man ansee dette for Udsvævelser af den vel redelig sindede, men uvidende Pøbel.

30. august 1814

Paa Lands Præstegaard fik vi hos Provst Berg et godt og behageligt Qvarteer. Denne Mand viiste os megen Artighed.

28. august 1814

Til Hund i Vardal. Her bleve vi anviste Qvarteer hos Bonden Peder Braastad. Intet Sted har jeg seet en bedre bebygget Bondegaard, end denne. Unegtelig ere disse Egne paa begge Sider af Mjøsen de smukkeste og bedste i Norge. 

24. august 1814

Fra Holli Kl. 9 om Formidd. og ankom til Taukerød i Enebak Kl. 1.

23. august 1814

Hr. Major Buk fra Valders tilligemed Capitain Hegge var her, ogsaa denne Bataillon opbryder imorgen.

22. august 1814

De Svenske staae endnu paa den anden Side Elven og, saavidt jeg har kunnet spørge igjennem nogenledes sikre Efterretninger, er der i Trøgstad Sogn 2 Batailloner, i Eidsberg omtrent samme Styrke og meget Cavallerie, og i Askim ligger en Oberst Bergstråle og maaskee 1200 Mand.

De campere i Jordhytter undtagen de øverst commanderende, hvoraf bemeldte Oberst ligger i Askim Præstegaard og en General Boye i Eidsberg. En stor Deel af den Styrke, som stod i Trøgstad, Askim, Eidsberg og Rakkestad, er trukken til Frederikstad, og her siges, at nogle Regimenter skulle sendes til Tydskland som Hjelpetropper. Efter den med Norge afsluttede Vaabenstilstand skulle kun 2 Divisioner af den svenske Armee med behørig Cavallerie og Artillerie blive i Norge, til Storthinget har endt sine Forhandlinger. Af den norske Armee skal blive under Gevær samtlige Gevorbne Regimenter og Artilleriet.

Det sammenkaldte Storthing skal begynde sine Forhandlinger de første 8 Dage i October i det seneste, og Kongen af Sverrig har forbundet sig til, at den paa Eidsvold udarbeidede Constitution i alle Henseender skal gjælde, Kongevalget undtagen, og har bemeldte Konge endvidere forbundet sig til ei at foreslaae for Storthinget andre Forandringer i Constitutionen, end de, der kunde sigte til begge Rigers Forening. Saaledes vil da Norges politiske Skjebne blive afgjort ved forestaaende Storthing. Jeg er rolig ved enhver kommende Forandring, fordi min Overbeviisning siger mig, at jeg efter Evne har gjort mine Pligter. 

I Eftermiddag har Oberst Grubeling og jeg i Selskab med Hr. Major Butenschøn og flere været nede ved Langenes-Batterierne, hvor vi saae Kronprindsen af Sverrig kjøre ned fra Askim Kirke eller Præstegaarden til Verkerne paa Øst siden af Elven.

I Christiania er megen Misfornøielse over Tingenes nærværende Stilling. Publicum har især fattet Mistanke mod General Haxthausen, som for at undgaae Insulter har nedlagt sine Embeder og retireret sig fra Byen. Kongen er syg, men af de daglig udkommende Bulletiner sees, han dog er i Bedring.

21. august 1814

En Søndag. Vi have gjort et kort Besøg hos Proprietair Roll paa Houger, hvor min Broder i lang Tid har havt Qvarteer.

19. august 1814

Vi opbryde herfra i 2 Afdelinger, nemlig 1, 2 og 3 Division afgaa herfra 22de og, 4de og Jægerne den 24de.

18. august 1814

Den afsluttede Vaabenstilstand skal vedvare, til Storthinget er sammenkaldet, og først 14 Dage efter dettes Tilendebringelse kan Stilstanden hævest. Det ser da ud til, at Stridighederne ved dette Storthing ville blive afgjorte.

Efterat vi vare komne i Seng, indløb Ordre til Opbrud for Bataillonen, som den 22 skal afgaae herfra til Bergen. Vi kommer da hjem, som visselig vil være de fleste kjært. Under Vaabenstilstanden skal Fienden forblive i sine Positioner.

17. august 1814

Om Morgenen Kl. 6 indløb Efterretning om en sluttet Vaabenstilstand, i Følge hvilken en Demarcationslinie er etableret fra Soner til Hove Kirke. Som Følge heraf opbryde vi fra Grønsund Egnen og marchere til Hove Annex.

Jeg erholdt til samme Tid Befaling fra Kongen at indfinde mig paa Moss Kl. 9 i Formiddag. Jeg afreiste til den Ende Kl. 8 og ankom til Soner Kl. 1. Her traf jeg nogle af Kongens Adjutanter, hvoriblandt Capitain Krogh, som just havde udfærdiget den Befaling, jeg fik. Han sagde mig, at der var sendt mig et Brev senere, som indeholdt de Puncter, hvorover Hs. Majestæt ønskede at vide mine Tanker, og han gjentog disse mundtlig. Da Kongen snart var ventende til Soner for at gaae til Christiania, og Hovedqvarteret saaledes ei mere er paa Moss, retournerede jeg fra Soner for at søge Bataillonen, som er marcheret til Hovi Sogn.

Ved Ankomsten til Hovi forefandt jeg Underretning, om at Stabsqvarteret er paa Gaarden Holli ikke langt fra Hauger, hvor jeg ogsaa tager Qvarteer.

16. august 1814

Fienden er idag begyndt at opkaste et Batterie paa søndre Side af Færgestedet ved Salmonsrud. Det er derfor sandsynligt, at her vil forsøges et Angreb, ja maaskee Overgang.

Interesant var det at kunne beregne Udfaldet af den Kamp, vi ere stedede i. Havde vi en General i Spidsen for os, troer jeg, Armeens Mod seirede over alle Vanskeligheder, men denne mangle vi, og just derfor er Kampens Udfald saa usikker.

15. august 1814

Ere vi underrettede om, at der er sluttet en Vaabenstilstand paa übestemt Tid, som kan opsiges 12 Timer forud. Vi vide ikke, hvad der har foranlediget denne, om der er Underhandlinger i Gang, eller om der er forefaldet noget igaar ved Kjølberg Broe.

14. august 1814

Kl. 10 blev fra 2de ved Lindhoel placerede Kanoner gjort et Skud med Kardætsker paa en Deel ligeoverfor staaende Officerer, hvoraf 2de blevne trufne og den ene betydelig blesseret, saa at de slæbte ham bort. Ved Grønsund blev og gjort 2 Skud imod en lille Baad, hvori indskibede sig en Deel Mandskab for at sættes over den saakaldte Lekums Bugt, og man saae, at Baaden blev truffet af det ene Skud samt tillige, at de slæbede en Død fra Baaden.

13. august 1814

Igaar gik Tiden med at arrangere Vagters og Posters Udsættelse. Idag har jeg allerede — nu Formid

dag Kl. 9 — gjort en Tour til Vagten ved Lindhol og Grønsund. Fienden staaer idag som igaar. Endnu gjøre de ingen Anstalter til Overgang, heller ikke troer jeg, deres Styrke her i Eidsberg er synderlig stor. Styrken er nok i Trøgstad for nærværende Tid. Der siges, at Oberstl. Stabel er bleven greben af dem i Egnen af Tveten i Trøgstad, hvorefter han har trukket Sig til Fedt Sundet, men jeg veed ikke, om han er gaaen derover. Kongen er i Moss, hvor Hovedqvarteret er forlagt den 11te.

Den Hegermannske Brigade, som igaar Nat marcherte til Svindalen for at støde til General Arenfeldt, er ventelig bestemt til i Forening med sidstnævnte at repoussere den over Kjølberg Bro fremtrængende Fiende. Efterretninger fra den østre Side af Elven stadfæste, at Fienden i Affairen ved Langenes den 10de har tabt 300 Døde og en Deel Saarede. Vort Tab derimod var kun 12 Døde og Saarede samt Lieutenant Hauch af Artilleriet.

Denne Tidspunct er ikke behagelig. Imidlertid skal jeg under enhver Omstændighed gjøre mine Pligter som en ærlig Mand, overladende iøvrigt alt til Forsynets Førelse. I Eftermiddag har jeg med

Oberste Synnestvedt og flere Officerer gjort en Tour til Hønstvedt, hvor Capitain Selmer med 2de Divisioner af Valderske Skarpskytter Bataillon cantonerer, for at observere Overfarten ved Brekke og Sokkenes. Vi retournerede først Kl. 9 om Aften.

Endnu har den ligeoverfor os staaende Fiende, saavidt skjønnes, intet Artillerie. Heller ikke troer jeg, deres Styrke endnu er meget stor i Eidsberg, da det meste af det paa Østsiden af Glommen staaende Armeecorps nok er marscheret op ad mod Trøgstad. Efter min Formening vil det stærkeste Angreb skee over Kjølberg Broe og fra Isebroe.

12. august 1814

Parolen er udgivet Kl. 10, og jeg agter nu at ride ud for at eftersee Vagterne ved Lindhol og Sundaas. Fienden, som er i Eidsberg og ved Gaarden Lindhol, er neppe 800 Alen fra vore Poster.

11. august 1814

I Egnen af Helie er Bataillonen anviist et Cantonnement. Her modtog jeg igaar Befaling fra Kongen at komme til ham i Hovedqvarteret Vegger. Jeg reed derhen og forefandt Hans Majestæt meget mismodig over Tingenes Stilling. Han bad mig sige ham mine Tanker angaaende Maaden at operere paa, saaledes, at Fienden kunde holdes fra Christiania, der trues, saasnart Generalmajor Arenfeldt

ikke kan standse Fiendens Fremrykken over Kjølberg Broe. Jeg meddeelte ham oprigtig mine Tanker, men beklager, at denne gode Fyrste ikke selv er General, og Armeen er saaledes aldeles uden Anfører.

Kl. 9 retournerede jeg til Helie Sogn, hvor jeg tog Natteqvarteer paa Gaarden Vestre Nordbye. Iforgaars har en Deel af Hegeimanns Brigade havt en rask Affaire med Fienden i Askim paa Østsiden af Elven, hvorved han blev drevet fra Verkerne ved Langenes og tilføiet betydeligt Tab. Kuns er det i mine Tanker urigtigt, at man lod ødelægge Flydebroen ved Langenes, saaledes, at alt Middel til Operationer paa Elvens Østside er os derved betagen. Ved denne Affære er Lieutenant Hauch skudt og Lieutenant Ramm blesseret.

I Eftermiddag Kl. 2 fik Bataillonen Breve at marchere til Grønsund. XI. 6 samlede vi os ved Spydberg Kirke og tiltraadte Marchen. Obersten, Oberstlieutenanten og jeg har Qvarteer paa Gaarden Onskar, og Bataillonen ligger paa de nærmeste Gaarde. 2de Divisioner af Valderske Bataillon cantonnere paa vor høire Fløi for at observere Overgangen ved Snekken og Brekke samt at patrouillere Svindalen.

10. august 1814

Igaar Eftermiddag Kl. 1 1/2 afmarcherede Bataillonen fra Raade og indtoget til Onsager i Svindalen Kl. 6 om Aften. Her blev Brød etc. uddelt til Folkene, og Marchen derefter fortsat til Skibtvedt, hvor vi hvilede til Kl. 4 om Morgen. Jeg og Oberstlieut. Grubeling havde vort Natteleie ved Alteret i Skibtvedt Kirke.

9. august 1814

Idagmorges Kl. 3 blev jeg hentet til General Staffeldt, som foreviiste H. M. Kongens Befaling, at Regimentet skulde marchere til Spydberg og Grønsund, nemlig 1ste Bataillon til det første og sidste til sidstnævnte Sted, men da vore Folk vare meget udmattede af de lange Marcher, og det slette Veirligt, saa kunde Marchen ikke tiltrædes førend KL 2 i Eftm. —

Fienden er paa Tunøen, og Generalmajor Ahrenfeldt holder Isebroe og Sande d° besat med en betydelig Styrke. I Eidsberg truer Fienden ogsaa med Overgang, og af den Aarsag er det vel, at vi skulle marchere herfra. Man siger, at der underhandles imellem Fienden og os. Kongens Hovedqvarteer er i Spydeberg Præstegaard.

8. august 1814

Efterat General Staffeldt havde erholdt Communication om, at Fienden vilde med stor Styrke forcere Overgangene over de Vande, som adskille Rolsøe og Tunøe, trak han sig med de 2 Bergenhusiske Batailloner og Batteriet Møller til Raade Kirke for derfra at kunne komme General Ahrenfeldt til Hjelp. Vi afmarcherte til den Ende Kl. 5 om Morgenen og indtraf ved Raade Kl. 11. Her indlagdes Divisionerne paa nærmeste Gaarde. Strax efter vor Ankomst blev jeg befalet at recognoscere tilligemed Generalen Situationen ved Ide og Sandsbroer og spiste Middag paa Sande Gaard.

Da vi retournerede til Raade, fik vi erfare, at Oberste Synnestvedt med 1ste Batt. var gaaet til Sandesund til Soutien for Batteriet og Færgestedet paa Anmodning af Generalmajor Ahrenfeldt, men da dette var stridende mod de Bestemmelser, General Staffeldt havde givet, blev Bataillonen rappelleret hertil Raade, hvor den efter trættende Marcher først ankom i Nat silde. Veiret er slet, saa at vore Folk meget medtages.

Mod Aften hørtes Skud ved Kjølberg Bro, Alt kom igjen i Bevægelse. Det var kun en Fegtning mellem Forposter. Ved Rolsøe Sundet har vor Postering trukket sig tilbage, og sandsynlig vil Fienden imorgen være paa Tunøe, da Befæstningen paa Sandesund kan tages i Ryggen, saasnart Fienden er passeret Rolsøesund.

7. august 1814

Gjort en Tour til Raade Præstegaard med General Staffeldt og Kammerjunker Rosenørn for at concentrere eller rettere bivouakere ved Kysterne i denne Egn. Fiendens Hovedstyrke synes at være gaaet igjennem Rakkestad og skal efter Sigende staae imellem dette Sted og

Eidsberg. Nogle angive Styrken til 9, nogle til 18000 Mand. Det første er vel det rigtigste. I Egnen af Frederiksstad skal Styrken ikke være meget større. Rygterne sige, at Kronprindsen af Sverrig skal være ventende til Frederiksstad.

Vores Stilling er übehagelig, dog haaber jeg endnu, at den retfærdige Sag faaer et godt Udfald. Fra Kongsvinger have vi idag de gladeste Efterretninger. Fra Krogfos og Matrand blev Fienden attaqveret, og ham frataget omtrent 250 Mand, hvoriblandt 7 Officerer, 1 Regimentsqvarteermester, 2 Chirurger

og 2 andre militære Embedsmænd samt 1 Feltpræst, ligesom ogsaa Lehnshøvding Eickstedt er skudt. Denne Affære skal have været haardnakket fra begge Sider. 

6. august 1814

Vor Stilling her i Svindalen er critisk, om Fienden skulde komme i Besiddelse af Tunø eller forcere Kjølberg Bro. Imidlertid skal jeg gjøre min Skyldighet og anvende al Forsigtighed. Længe blive vi vel ikkje staaende her, da vi ventelig faae Bestemmelse at gaae fremad. 

Himlen maae vide, hvad Enden bliver paa dette, da det forekommer mig, som om her gaves et Partie, der ønsker Forening med Sverrig.

Den 6 om Eftermiddagen er tilbragt med at recognoscere Terrainet. Kl. 8 kom Generallieut. Staffeldt hertil, og tager Qvarteer her paa Onsager. Hvorlænge vi skulle blive i denne Stilling, er uvist, men sandsynlig bryde vi op i Overmorgen, om Krig skal føres.

5. august 1814  

Om Formiddagen Kl. 10 indtraf Lieutenant Hedemark af Aggerhusiske Jægercorps og bragte den Efterretning, at Fienden, som vi igaar havde seet ved Kjøllen, angreb idag Stabeis Corps, der er omtrent 1100 Mand. Dette Corps' Forposter engagerede sig med ham, og Stabel trækker sig hertil, men vil ventelig i Degernes Annex, 3 Mile herfra, standse og med Magt sætte sig imod den fremtrængende Fiende. Det er altsaa sandsynligt, at her ved Rakkestad kan forefalde en afgjørende Affaire idag eller imorgen, da Fienden ventelig søger at trænge frem paa den store Kongevei  igjennem Rakkestad.

Kl. 5 om Eftm. fik vi Bestemmelse at rykke fra Bjørnestad til Bodalsbroen som Soustien for Kanonerne, som sammesteds vare placerede. Her er Kongen og hans Stab. Med Vemod saae jeg ham, da Bedrøvelsen over vor Stilling tydelig læstes af hans Aasyn. Efterretningen om Frederiksstads Overgivelse har virkelig forøget det Mørke af vores Udsigter. Fienden, som er i Besiddelse af dette vigtige Punct, vil nu neppe kunne forbydes Overfarten over Glommen.

Kl. 7 afmarcherte de 2 Bergenske Batailloner og Batteriet Møller til Svindalen, hvor vi ankom Kl.1 1/2 den 6te August om Eftermiddagen. 

4. august 1814

Om Morgenen Kl. 4 ankom vi til Kjølen. Neppe havde vi været der en halv Time, førend der blev gjort Allarm og meldt, at Fienden var i Anmarsch. Alt kom i Gevær, og her blev ingen Hvile. Kl. 10 angreb Fiendens Fortrop vore recognoscerende Jægere, som havde Ordre strax at trække sig tilbage for at lokke Fienden i vor Position, som var stærk besat med Artillerie, men, efterat der var vexlet nogle faa Skud, ophørte Fienden med at forfølge.

Jeg var med 2 Divisionser af vor Bataillon detacheret paa høire Side af Kjøllevandet, og da mine Vedetter meldte, at fiendtlige Blænkere lode sig see paa den vestre Side af os fra Raade Sogn, forandrede jeg Front og tog en meget stærk Position paa Kanten af et Fjeld. Kl. 9 om Aftenen erholdt vi Befaling at trække os til Bodahl, og vi tiltraadte denne Marsch strax, men gjorde Holdt ved Bjørnestad, hvor Mandskabet bivouakerede. Jeg havde mit Logis hos en Skrædder Stabel.

Ved Bjørnestad forefandt vi ogsaa 2de Batailloner oplandske Regiment, som ere beordrede her til Forstærkning. Kongen er ankommen hertil og har sit Hovedqvarteer paa Rakkestad Præstegaard.

3. august 1814  

Om Morgenen Kl. 6, da jeg i mit Qvarteer hos Pastor Breder skriver dette, hører man stærk Skyden frå Frederikshalds Egnen. Den Bergenhusiske Sk. Skytt. Bataillon ligger tilligemed flere lette Tropper paa det saa kaldte Kjølnefjeld, 2 Mile omtrent herfra. Det Leerdalske Compagnie ligger ogsaa der, efter at det har ved Tistedals Elven havt en meget heftig Affære med Fienden, som flere 1000 Mand

stærk, er trængt ind paa Id. Generallieutenant Staffeldt eri Dag reist her igjennem til Kjølnefjeld for at recognoscere og retournerer ventelig inden i Aften. Kongen skal og være paa Reisen hertil. Hans Plan kjende vi vel ikke endnu, men ventelig vil snart et Hovedangreb skee. Fienden skal være omtrent 20,000 Mand stærk i Omegnen af Frederikshald. —

Kl. 3 retournerede Gen. Stafeldt til Bodahl. Vi bleve strax kaldte til ham og fik Ordre at sætte os i Marsch Kl. 7 i Aften til Kjølen ved Frederikshald. Det gaaer fremdeles fremad med Faren.

2. august 1814  

Indløb Ordre til Bataillonen at gaae over Grønsund og samle sig ved Eidsberg Kirke. Fienden er rykket ind paa Id ved Frederikshald, hvor de derværende lette Tropper har drevet ham flere Gange tilbage, og man siger i dette Øieblik, at de have frataget ham 300 Mand.

 Kl. 8 om Aftenen ankom vi til Bjørnestad og indkvarterede Bataillonen i de nærmeste 12 Gaarde.

1. august 1814

Medens jeg i Eftermiddag var ved Lindhol for at eftersee nogle derhen bragte Pramme, indløb Efterretning om, at Fienden var trængt ind paa Id med en betydelig Styrke; dernæst blev givet Ordre til Bataillonen at concentrere sig ved Grønsund for paa nærmere Ordre at rykke over Elven; ventelig indløber denne endnu inat, saa her kan ikke ventes megen Rolighed.

31. juli 1814

Krigen er erklæret fra de Allieredes Side, og de Svenske have begyndt Fiendtlighederne. Endnu igaar vare de rolige paa Hvaløerne, men skal have gjort et Angreb ved Præstebakke i Eningdalen, hvis Udfald endnu ikke vides.

Det lader sig formode, at vort Regiment kommer til at gaae over Elven og tage Position paa Østsiden. Maaskee vil Forsynet, at Overenskomst mellem begge Nationer endnu skal opnaaes, og Krigens Ulykker afvendes. I Eftermiddag nar Jeg gjort en Tour til Oberste Synnestvedt, vore Divisioner have idag concentreret sig, og 3die Division, som før laae i Ous Annex, er nu rykket herover.

30. juli 1814

Vi leve her som paa en Feltvagt stedse ventende paa Ordre til Opbrud, men endnu er intet videre forefaldet.

29. juli 1814

Idagmorges modtog jeg fra Obersten Hans Majestæt Kongens Communication om Krigens Udbrud med Sverrig. —

27. juli 1814

Vi have idag faaet Befaling til at lade vore Folk kjøre til de befalede Samlingspuncter i Tilfælde af Opbrud. Dette vidner om, at man befrygter Angreb; i det mindste er man i Uvished, om den foreslaaede Vaabenstilstand antages af Sverrig. Vor gode Konge opholder sig endnu i Moss. Gud give ham Lykke til at forsvare den retfærdige Sag, han staaer i Spidsen for.

24. juli 1814

I Forening med Lieut. Nissen har jeg udseet de Puncter ved Grønsund, hvor Forskandsningerne hensigtsmæssigen kunne anlægges til Sundets Forsvar. Vi tilbragte hele Ettermiddagen med at tage Glommens Bredder i Øiesyn fra Gaarden Næs til Grønsund Færgested. Terrænet gjør Forening af Kunst og Natur meget vanskeligt i dette Strøg, men alligevel vil endeel Værker blive opkastede.

23. juli 1814

Jeg venter Kammerjunker og Ingenieurlieutenant Nissen her i Morgen for i Forening med ham at udseede beqvemme Steder til Glommens Befæstning i Egnen af Grønsund. Kongen er i denne Tid paa Moss; man venter daglig Bestemmelser fra Sverrig om Vedgaaelsen af den oprettede Vaabenstilstand.

18. juli 1814

I Nærheden af Aas Kirke traf jeg de 5 fremmede Gesandter, som nu retournere. Der siges, at Sverrig har afslaaet Vaabenstilstanden, og hvis saa er, synes et Angreb snart at forestaae.

16. juli 1814

laften kom Kammerjunker Rosenørn til Skoug og imorgen gjøre vi os en Tour til Soner og Omegn for at gjøre os bekjendte med Veien. —

15. juli 1814

Sommeren har hidtil ikke været med det bedste, da Solen sjelden faaer skinne stadigt; dog staar Ager og Eng prægtig og lover os et frugtbart Aar. 

11. juli 1814

Har vort Fribataillons Mandskab svoret til Constitutionen og Kongen. Endnu have vi ingen Bekræftelse paa den indgaaede Vaabenstilstand, men private Efterretninger forsikre, at den er afsluttet, ligesom og at Storthinget skal sammenkaldes for at forsikre de Allieredes Ministre om, at Selvstændighed er Nationens Ønske.

9. juli 1814

Igaar modtog jeg et Brev fra Kammerjunker Rosenørn, hvori berettes, at de fremmede Gesandter have modereret deres Ytringer eller Paastande samt, at en Vaabenstilstand er sluttet paa 2 a 3 Maaneder, i hvilken Tid Norge skal have fri Tilførsel og Handel; et Storthing skal sammenkaldes og derefter vil da blive bestemt, hvad videre skal skee.

6. juli 1814

Ogsaa idag har jeg havt lang Conference med Gen.Lieutenanten angaaende vort Forsvar, og først efterat jeg havde spiist Middag tog jeg fra Hafslund og kom hjem Kl. 10 1/2 om Aftenen. Oberst Grubeling er fraværende ved et Forhør over Capitain Nannestad, og jeg overtager desaarsag Commandoen over Bataillonen.

5. juli 1814

Igaaraftes modtog jeg Befaling fra Generallieutenant Stafieldt strax med Holdshest at komme til Brigadeqvarteret. Jeg kom til Hafslund Kl. 6 om Morgenen.

Aarsagen til denne Hidkaldelse var, at Generallieutnanten vilde erfare mine Tanker saavel i Henseende til Besættelsen af Glommens Elv, som hans Dispositioner i det Hele. Af de fra Kongen indløbende Befalinger kan man formode, at Tingene tage en alvorlig Vending, og at de ankomne Ministres Ærinde ikke har været os saa gunstigt.

2. juli 1814

Den 30. Juni ankom til Christiania 5 fremmede Gesandter, nemlig den russiske Generalmajor Grev Orloff, østerrigsk Generalmajor Gr. Steigentesch, engelsk Minister Forster, preussisk Major, Baron Martens og den danske Admiral Bille. Denne Ambassade leder til vigtige Formodninger og snart vil det vel vise sig, om vi erholde vor Frihed uden Blodsudgydelse. 

Skrækkeligt er det at tænke sig, at det skal være et Folk formeent selv at vælge sin Regjering og danne sin Statsforfatning.

25. juni 1814

Tilskrevet Kammerherre Brock og sendt ham mine Tanker i Henseende til et befrygtet fiendtligt Angreb fra Søsiden.

23. juni 1814

Mange foruroligende Rygter ere i Omløb i denne Tid. Der tales meget om store Udrustninger i Sverrig og især en i Gotenborg udrustende Søexpedition. Alt sættes her i Krigstilstand. Almuebevæbninger indrettes og Tropperne sammendrages paa de Puncter, hvor et Angreb fra Søsiden kan være at befrygte.

Vi forsvare i mine Tanker den retfærdigste Sag, og skulle vi ikke da haabe et godt Udfald?

19. juni 1814

En Søndag. Da jeg ved mit korte Ophold paa Askim d. 17de ikke fik Tid til at besee det ved Langenes under Arbeide værende Fortifications Arbeide, samt den sammesteds slagne Flydebro, saa tog jeg i Selskab med Lieutenant Ohristie derhen idag tidlig. Hensigten med samtlige der anlagte Verker er at sikre os Retraiten over Glommens Elv i Tilfælde af, at fiendtlig Overmagt trængte frem. Retouren toge vi over Lindhol for at gjøre os bekjendte med den forrige Aar anlagte nye Vei.

17. juni 1814

Vi fik idag Efterretning om, at vor Konge kommer til Askim. Vi toge derhen for at complimentere ham og retournerede sildig i Nat. Her tales meget om svenske Tilrustninger, og især omtales, at en Expedition skal være under Udrustning i Gotenburg.

Disse Efterretninger har gjort, at en Deel Tropper ere trukne ned imod Moss. 

15. juni 1814

Imorgen skulle vi aflægge Ed til Kongen og Constitutionen. Til den Ende samles hele Bataillonen her paa Laim Kl. 2 Eftermiddag.

8. juni 1814

Man er nu underrettet om, at en engelsk Minister er ankommen til Christiania for at underhandle i Norges vigtige Sag. Det skal være en brav Mand, og man troer, Engeland i det Hele ikke er os imod, endskjønt der er udstedt Befaling til at bloqvere vore Havne. Det hele er endnu en Dunkelhed, og Gud veed den rette Sammenhæng.

En russisk, preussisk og svensk Minister skal ogsaa være ventende.

7. juni 1814

Jeg har idag været paa den fordums berømte lille Øe eller Holme i Glommen, Valdesholm kaldet, hvor endnu sees Rudera af den Borg eller Befestning, der i Fortiden har været. Stedet ligger omtrent 3000 Alen fra Grønsund.

5. juni 1814

Rygterne fortælle, at en russisk, preussisk, engelsk og svensk Minister er med det første ventende hertil for at underhandle i Norges Sag.

23. mai 1814

Fortsatte Touren til mit Cantonnement i Skibtved. Jeg er saaledes igjen i min forrige Stilling.

20. mai 1814

Have vi for sidste Gang været samlede paa Eidsvold for at underskrive Protocollen. Commandeur Fabricius foreslog, at da han havde bemærket, at ogsaa der, som paa enhver Rigsdag, havde været Partier, skulde vi alle række hinanden Venskabs Haand og tilsværge gamle Norge stedsevarende Held og Enighed blandt dets Sønner. Vi toge saaledes Hnanden i Haanden og skiltes broderlig ad. Imorgen tidlig tiltræder jeg Retourreisen til Regimentet. 

 19. mai 1814

Idag er en for Fædrelandet vigtig Dag! Kl. 11 skulle samtlige Deputerede møde i Rigssalen, hvor Regenten ogsaa efter Løfte indfinder sig for at slutte Rigsforsamlingen og tilfredsstille Folkets længselsfulde Forventning ved at afgive sin Bestemmelse om det vigtige Tilbud, Folket har gjort ham. Saavidt ere vi med vore høist vigtige Forretninger! Mit Haab kaster jeg paa den algode Gud, som ikke vil lade at uskyldigt og fornærmet Folk ligge under for Vold, og saaledes gaaer jeg med Rolighed de truende Farer i Møde.

Hans Majestæt aabnede Høitideligheden med en passende og rørende Tale, hvorved han tilkjendegav Repræsentanterne, at han modtog den tilbudte Krone, alle truende Farer uagtet. Derpaa svor Kongen Constitutionen, hvilket ligeledes skede af hele Rigsforsamlingeu. Nu lod Hans Majestæt oplæse en Deel Breve, skrevne til Kongen af Danmark og fra denne til Prindsen som Statholder i Norge.

Efterat Kongen havde erklæret Riksdagen for hævet og takket Repræsentanterne, blev raabt: «Held for gamle Norge!», og derpaa fulgte 3 Gange 27 Skud. Hele Rigsforsamlingen havde derefter Cour hos Kongen, hvorefter vi toge til Kirken, og efter Prædiken gav Hr. Professor Leganger dejeuner i sin Have. Man tog derefter tilbage til Verket. Ved Middagsbordet blev drukket H. M. Kongens og Kronprindsens Skaal, og Dagen var i det Hele ligesaa høitidelig som vigtig. Saaledes har da gamle Norge atter en Konge inden sine Fjelde, som det har savnet i mere end 400 Aar. Visselig er denne Forandring i vor Stilling meget vigtig. Den kan føre til Held og Lykke for Fædrenelandet, men og til blodige Kampe, da Sverrig formodentlig vil vedblive sine Fordringer. Det gaae nu hermed, som det vil, saa have vi gjort, hvad kjekke og brave Folk bør gjøre. Vi have viist, at vi foretrække Døden for Underkastelse og, haabende den Almægtiges retfærdige Bistand, gaa vi det Onde, som det Gode roligen i Møde. 

18. mai 1814

Er Constitutionen bleven underskreven af Rigsforsamlingen, dog blev man ikke aldeles færdig, hvorfor Dhrr., som dermed staae tilbage, møde imorgen Formiddag Kl. 9 for at opfylde det saaledes manglende.

17. mai 1814

Efterat have debatteret over adskillige ubetydelige Gjenstande, hvoraf en Deel syntes at være Gjentagelse af forrige Dags Afhandlinger, og som Følge deraf gav Tingenes Vending Udseende af mere at sysselsætte Tiden end at anvende denne til Hensigtens Fremme, kom det vigtige Øieblik, at vælge Norges tilkommende Konge.

Tanken her om, især henvendt paa vores critiske Stilling, Nødvendigheden af, at en kyndig Navigateur tog Statens Roer, sammenholdt med Forvisningen om, at der gaves Mænd i Forsamlingen, der ivrigen have bestræbt sig for at forstyrre Fædrelandets gode Stemning og med inderlig Glæde ville see den norske Stats Stranding paa hvilkensomhelst svensk Grund, muligens foranlediget af den større eller mindre lovede Andeel af det strandede Gods, men til Held for den gode Sags Fremme og til Hæder for gamle Norges Sønner bleve disse Uvæsener ved dem selv saaledes udmærkede, at Aarbøgerne sikkerlig ville vide at fremsætte deres Fremgangsmaade og Fædrenelandssind med mest træffende Farver.

Efterat Generalissimer for den forfeilede Stemning havde forestillet Nødvendigheden af at udsætte Kongevalget indtil videre for at erholde Etterretning om Rigets udenlandske Stilling, fordrede Forsamlingens værdige Præsident, Professor Sverdrup, at der skulde skrides til det berammede Kongevalg. Med mandigt Mod og ægte Fædrenelandssind fremstod hver redelig Nordmand og speciatim gav sin Stemme til Protocollen, hvorved Norges nærværende Regent, Prinds Christian Frederik eenstemmigen blev valgt til Norges Konge. Ligesaa paafaldende høitideligt denne vigtige Handling var for enhver, hvis Hjerte slaaer varmt for Fødeland, saa ømtfølende bittert var det derimod at erfare, hvorledes de, der vare af Modpartiet vrede og vægrede dem ved at lade deres Hensigter lyse i den rette Skikkelse, som nu er klar for hvert Medlems Øie af Rigsforsamlingen.

Til at overbringe den nye Konge Valget bleve udvalgte 12, hvoriblandt jeg, til i Forening med Præsident og Vice Præsident at lykønske Hans Majestæt, som med Værdighed og Mandighed svarede Deputationen og sagde blandt andet, at saafremt han modtog Valget var det af Kjærlighed til det norske Folk og vilde paa Thorsdag Formiddag afgive sit bestemte Svar ved tillige at slutte Rigsforsamlingen.

16. mai 1814

Vi har idag valgt de efter Constitutionens Antagende sammentrædende Committeer, nemlig en for Værnepligten, hvortil blev valgt Oberst Hegermann, Kjøbmand Holter, Lensmand Lysgaard, Jacob Aall og Matros Jens Svendsen. Til Medlemmer af Finants-Committeen Hr. Professor Rasmussen, Johan Thrane, Assessor Voigt, Kammerraad Holst, Grev Jarlsberg. Som Bestyrere af den interimistiske Bank bleve valgte Agent Nielsen, Th. Hefty og V. Egeberg. Imorgen skrides da til den for vort Fædreland saa vigtige Sag, Kongevalget.

15. mai 1814

Søndag. Med Hr. Cancelliraad Heiberg gjorde jeg Visite til Mørk hos Oberstl. Krogh.

14. mai 1814
Ere de øvrige Debatter Finantserne vedkommende endte, og paa Mandag den 16de skrides til at vælge Medlemmer til de forskjellige Committeer, som efter denne Forsamlings Adskillelse skulle sammentræde. Derefter følger Kongevalget, som formodentlig skeer den 17de. Idag har jeg sendt General Lowzow 1 Exemplar af Constitutionen.

13. mai 1814 

Denne Dag har været mærkelig! Enkelte, som man har villet beskylde for Hensigter og Planer, der vare afvigende fra Mængdens, troede maaskee ved at modsætte sig National Gjældens Garantie og den Summa, Regjeringen nødvendig maa have til næste Aar, om en Krig skulde gjøre det fornødent, derved (at) kunne standse det hele Constitutions Verk, men efter megen Debat, og efterat de 2de Regjeringsraader, Generalmajor Haxthausen og Tank, vare blevne tilkaldte for at give Oplysninger i Anledning af Grev Wedels Motion, som gik ud paa at gjendrive, hvad Finants-committeen havde udarbeidet, fremstod Pastor Rein og læste af Papiret en Tale, han i denne Anledning havde forfattet; den var saa ægte Fædrelands og gjendrev saa grundigen de bange Tvivl om Finantserne, at den opvakte alles Enthusiasme og fornyede Fædrenelandssindet hos Mængden af Forsamlingen. Ret skjønt sagde han:

«Her gives Mænd iblandt os, som true med at forlade vort Fædreneland! Gid de snart ville dette, kuns de ville dølge, hvad Land de ere fødte i!»

Der opstod et Klapperi og derpaa følgende Hurra!, og saaledes stoppedes Munden ganske paa Opponenten. Seieren var vis, den omdebatterede Punct blev antagen, og dermed endte denne Dags Forhandling.

Der er nu kuns nogle høist ubetydelige Puncter tilbage, som imorgen kommer under Debat. Saaledes er da det vigtige Verk, Norges Constitution, endt, Himlen give Held og Velsignelse!

 12. mai 1814 

Have vi afskrevet de Puncter Finantsvæsenet betræffende, som i Morgen skulle debatteres.

 11. mai 1814 

Bleve de øvrige Puncter af Constitutionen debatterede, og imorgen samles vi for at afskrive de Puncter, som Finants-Committeen har udkastet, hvilke derefter blive at debattere.

 10. mai 1814 

Med Debatterne er det idag gaaet temmelig hurtig. Vi ere færdige med den 92 §. Fra Finants-Committeen blev bekjendtgjort Resultaterne af dens Arbeider, som gav en løselig Oversigt af Rigets Finantser. Man tror, der er sat 6 Millioner Rbdl. i Circulation og næsten 2 Millioner Repræsentativer, som vare bestemte at løses om 2 Aar. Det har beviist sig, at Norge i Fredsaarene har givet betydeligt Overskud til Danmark. Saavel jeg, som Bergenserne have spiist ved Prindsens Taffel idag. 

 9. mai 1814 

Jeg har idag indleveret skriftlig, hvad jeg igaar fremsatte angaaende Pensionernes Bestemmelse, ligesaa har jeg idag moveret imod den 58 § angaaende Maaden, hvorpaa Valgmændene udtages paa Landet, men da denne § blev efter de fleste Stemmer uforandret, saa agter jeg imorgen at indgive min Motion skriftlig for at vedlægges Protocollen. Der endtes med § 59, og derefter blev valgt en ny Præsident, nemlig Sorenskriver Falsen.

 8. mai 1814 

Er Søndag. Idag var Forsamlingen først samlet i Rigssalen efter Midag. Kuns nogle faa §§ blev debatterede, da de vare af saa stor Vigtighed. I Henseende til § 51 fandt jeg mig beføiet at movere forsaavidt Maaden at bestemme Pensioner paa, forekom mig usikker. Den blev ogsaa saaledes forandret, at kuns de Embedsmænd, som uansøgt af Kongen afskediges, skulle beholde 2/3 af deres havte Gage indtil næste Storthing, da det afgjøres, hvormeget de fremdeles beholde.

Andre Embedsmænd, som formedelst Alder og Svaghed derimod afskediges, faae deres Pension bestemt af Kongen. I Henseende til Indfødsrettens Bestemmelse og Stemmerettighed vare Meningerne saa deelte og Tingen befunden af saa stor Vigtighed, at Forsamlingen besluttede, at Constitntios-Committeen først skulde sammentræde for at gjøre et fuldstændigere Udkast dertil, førend derom blev debatteret.

 7. mai 1814 

Debatterne idag begyndte med § 37, som angaaer Rang og Titler og Ordener samt Adel og arvelige Forrettigheder. Efterat flere herover havde meddelt sine Tanker, og længe var debatteret, blev endelig vedtaget:

1) at ingen Rang eller Titler skal finde Sted for Eftertiden med Undtagelse af Embedsrang, som de formedelst Alder og Svaghed afskedigede Embedsmænd ogsaa skulle beholde.

2) Kongen har Ret til at meddele Ordener, dog skal det offentliggjøres, hvorfor den erholdes.

I Henseende til de adelige Familier, som nu existere, da blev denne Gjenstand udsat til næste Storthing.

 6. mai 1814 

Er Bededag. Der forrettes Intet idag i Rigsforsamlingen. Jeg er buden at spise Midag hos Capt. Stabel, som ogsaa boer paa Gaarden Dønnum, der er Chefsgaard for Eidsvoldske Comp.

 5. mai 1814 

Have vi debatteret til § 36 incl. Den Ret at declarere Krig og slutte Fred blev der heftig debatteret om;

Fyrsten beholdt den dog. Ligeledes debatteredes stærkt om Anvendelsen af det beneficerede Gods, som nu efter Constitutionen skal anvendes til Geistlighedens og Skolernes Gavn.

4. mai 1814 

Have vi debatteret 20 § i Rigsforsamlingen. Alt er gaaet godt, og de faa Forandringer, som efter de fleste Stemmers Ønske ere gjorte, var ikke af synderlig Betydenhed. Prindsen er kommen hertil i Nat.

3. mai 1814 

Idag forlægger jeg mit Qvarteer fra Hoel til Gaarden Dønnum, hvorved jeg kommer 1/4 Miil nærmere Verket.

2. mai 1814 

Rigsdagsforsamlingen har atter været samlet for at vælge en ny Præsident, nemlig Hr. Justitsraad Diriks. Til Vicepræsident blev valgt Hr. Amtmand Bennecke. I morgen gives Dilation for at gjennemgaa Constitutionen, og paa Onsdag d. 4de begynder Debatterne.

1. mai 1814

En Søndag. Vi have i Eftermiddag afskrevet Resten af Rigets Constitution, som bestaar af 115 Puncter.

30. april 1814

Er 52 Puncter af Constitutionen bleven os dicteret, en Deel skulle vi skrive imorgen efter Middagsbordet. Saavel til Christiania, Bergen, som andre Steder er kommen betydelig Tilførsel af Korn. Gud være lovet, som seer til de Nødlidende.

28. april 1814

Var Rigsforsamlingen samlet og blev tilkjendegivet, at paa Mandag 2den Mai blev Constitutionen færdig saaledes, at den kunde forelægges Forsamlingen til Afskrift. I engelske Aviser skal staa, at Keiser Napoleon er dethroniseret og bestemt at opholde sig paa Øen Elba, en Prinds af det bourbonske Huus er igjen sat paa Thronen. Er dette sandt, saa seer man her et stort Beviis paa Lykkens Ustadighed. O Gud, hvilket Fald! Fra Europas Behersker til Intet! Hvilket stort Emne for Philosopher og Menneske-Granskere.

26. april 1814

Har jeg spiist ved Regentens Taffel.

25. april 1814

Idag er valgt en ny Præsident, nemlig Hr. Commandeur Fabricius og til Vicepræsident Pastor Rein.

Det blev iøvrigt tilkjendegivet Rigsforsamlingen, at intet blev foretaget førend Thorsdag, saa at Enhver, om han vil, til den Tid kan blive hjemme. Af Hr. Jacob Aal, Eier af Nes Jernverk, fik jeg laant en Afhandling af Hr. Candidat Schmidt over Iisbræerne i Bergens Stift, hvorhen han i Aaret 1812. Efter Anmodning af Selskabet for Norges Vel gjorde en Undersøgelses-Reise. Denne har saameget mere interesseret mig, da jeg i Aaret 1811 har gjort bemeldte Selskab opmærksom paa disse mærkelige Natur-Gjenstande.

22. april 1814

Idag blev intet videre foretaget, end at No. 3 af Rigsforsamlingstidenden blev uddeelt til de Deputerede. Jeg har under Dags Dato forfattet nogle Tanker om den norske Odelsret, som jeg agter at indlevere til ConstitutionsCommitteen. 

21. april 1814

Denne Dag har jeg tilbragt i mit Qvarteer, da vi efter Bestemmelsen ingen Samling skulle have førend imorgen. I Ettermiddag gjorde jeg en kort Visite til Dhrr. Capitainer v. Hørum af thelemarkiske Regiment, v. Wasmuth og Lange fra de throndhjemske, Ritmester Heidmann og Ramm, den første af throndhjemske og sidste af søndenfjeldske Dragoner, som alle have Qvarteer paa nærmeste Gaard hertil.

Tiden falder mig virkelig lang her, allerhelst da det nu regner, og Veie og Marker ere saa bløde, at man har ondt for at komme ud.

20. april 1814

Idag blev af Forsamlingen Intet foretaget, da blot Committeerne vare i Arbeide. Prinds Regenten kom i Aftes hertil. Flere af de herværende Kjøbmænd have erholdt de Efterretninger, at engelske Krigsskibe, som krydse i Nordsøen, have preiet danske Kornskibe og spurgt, om de havde seet svenske Kapere, samt derhos erklæret, at de havde Ordre at bortjage alle Kapere uden Undtagelse. Er disse Efterretninger sande, da er der gjort et stort Skridt til vor Redning.

19. april 1814

Idag blev stærkt debatteret over de 2 Puncter, som vare foreslaaede af Falsen. Hr. Kammerherre Løvenskiold talede først derimod og bestræbede sig for at ville bevise, at Kigsforsamlingen ogsaa nødvendig maatte søge Kundskab om Rigets udvortes eller politiske Stilling, og at det ingenlunde var nok at forfatte Constitutionen. Derefter fremstod Pastor Wergeland og holdt en vidtløftig Tale, hvori han heldede til Løvenskiolds Mening og bestemt erklærede sig for, at Rigsforsamlingen maatte søge at skaffe sig Kundskab om Rigets udvortes Forfatning eller de andre Magters Sindelav imod os. Da nu vore Fuldmagter kun indeholde at fastsætte en Constitution for Norge, og dette Riges afsondrede Beliggenhed vilde gjøre vort Ophold her uendeligt, om vi skulde indlade os med Rigets Politik, saa fremstod jeg og talede Forsamlingen omtrent saaledes til:

«Jeg maa spørge, hvorledes vi skulde komme til Kundskab om Rigets politiske Stilling. Skulde vi vel sende Gesandter til fremmede Hoffer og imidlertid blive liggende her?»

Kammerherre Løvenskiold reiste sig og sagde, at det var ikke hans Mening, men man skulde blot derom henvende sig til Regenten. Endelig fremstod Pastor Rein fra Bergen og oplæste en af ham forfattet Tale i denne Anledning, som var inderlig vakker. Meget rigtig beviiste han, hvor uværdigt det vilde være Rigsforsamlingen og Nationen, om den af Ængstelse eller Frygt forfeilede Hensigten af sin Sammenkomst, og at man baade maatte og burde give Riget en Constitution og vælge en Konge, om end udenlandske Magter erklærede sig derimod. Det blev da en Pligt for enhver Nordmand at fægte for Fædrenelandets Sag uden Hensyn til den Magt, der kunde stilles imod det. Visselig fandt denne Mening Mængdens Medhold, og, Gud skee Tak, der ere kun faae, som maaskee ønskede et modsat Forhold. Hr. Oberst Hegermann blev den 18de valgt til Præsident og Falsen til Vicepræsident.

18. april 1814

Efter Hr. Sorenskriver Falsens Forslag, som med de fleste Stemmer blev antaget, blev ved Votering udnævnt en Committée af 9 Personer, som skulde undersøge Landets Finantsvæsen og foreslaae Midler til sammes Forbedring. Hr. Sorenskriver Falsen havde end videre foreslaaet, at en Committée af 5 Personer skulde saasnart Rigsforsamlingen var endt, udvælges og sammentræde for at revidere og ordne vort Lovgivningsvæsen, desuden at det skulde vedtages ved Votering, om ikke Rigsforsamlingens Forretninger skulde ansees som endte, naar Constitutionen var udarbeidet og Kongen valgt. De tvende sidste Puncter udsattes til imorgen.

17. april 1814

Er Søndag. Forretninger håves ikke idag, men vi samles paa Værket til Middagsspisning.

16. april 1814

Idag er bleven meget og heftigt debatteret over de 11 Grundsætninger, som af Committeen vare udkastede. Den 1ste Grundsætning indeholdt: Norge bør være et indskrænket arveligt Monarchie! Da det forekom mig at ligge noget forborgent i denne Punct, og at til dens Fuldstændiggjørelse hørte, at der dog maatte afgjøres, om dets Regent skulde bære Kongenavn, samt at man ved at antage

Monarchiet tillige maatte fastsætte dets Selvstændighed og Udelelighed, saa reiste jeg mig efter nogen Pause og tiltalede Forsamlingen saaledes:

«Synes mine ærede Landsmænd ikke, at til denne Grundsætning maatte føies: Norge bør være et frit selvstændigt og udeleligt Monarchie, hvis Regent bør være Konge? Vel forbinder man med Begrebet om Monarcher i Almindelighed tillige Begrebet om Konge, men da man dog ogsaa kan tænke sig Monarchie uden dette Prædicat, saa ønsker dog vel de Fleste at vide, hvad Titul den Mand skal bære, der sættes i Spidsen for os.»

Her blev nu længe debatteret, om dette skulde strax afgjøres eller udsættes til en anden Tid. Sorenskriver Falsen og Professor Sverdrup toge Ordet og heldede ganske til min Mening. Grev Jarlsberg opponerede, men uden Grund, og hans fremsatte Grunde, som vare vaklende, fandt ei heller Medhold. Endelig skredes til Votering i alphabetisk Orden. Sorenskriver Falsen som Deputeret for Aggershuus Amt begyndte og dicterede disse Ord til Protocollen: Norge bør være et indskrænket, arveligt, frit, uafhængigt og udeleligt Monarchie, hvis Regent bør være Konge. For denne Mening var 78 Stemmer, og kuns 29 besvarede Spørgsmaalet med blot Ja. Enkelte havde afvigende Meninger, f. Ex. en Kjøbmand Moses fra Christiansund, som voterede, at Landets øverste Embedsmand bør kaldes Regent. Dernæst kom under Debat, om Fyrsten skulde have Ret til at erklære Krig. Provst Hount, Sognepræst til Berg, oplæste sin Opposition derimod; det forekommer mig, at den ei havde synderligt Værd. Over denne Gjenstand, hvorom Meningerne vare deelte, blev ikke voteret, da den ved Constitutionens Udarbeidelse skulde nærmere modificeres.

Den sidste Post, hvorover blev debatteret, var Værnepligten. Grundsætningen indeholdt, at alle Statens Borgere uden Undtagelse skulle til en vis Tid værne om Fædrenelandet. Kammerherre Løvenskiold oplæste i denne Henseende en Opposition eller rettere et Forslag, hvorved han foreslog, at Militær-Indretningen skulde blive omtrent som i Sverrig, nemlig at hvert Lægd blev forbundet til at skaffe en Soldat, og det blev da dem overladt at leie, hvem der havde Lyst. Denne Punct kom heller ikke til Votering, men skulde nærmere overveies. Hermed endtes Dagsforretningerne, og Præsidenten tilkjendegav, at iovermorgen skulde vælges en ny Præsident og Vicepræsident samt vælges en Committée, som havde at behandle og overveie Rigets Finantser.

15. april 1814

For Forsamlingen blev oplæst de foregaaende Dages Forretninger, som nu ere tilførte Protocollen, samt derefter uddeelt til Forsamlingen No. 1 af den udgivende Rigsforsamlingstidende, som indeholder, hvad der i Samlingen er foretaget.

14. april 1814

Blev bekjendtgjort 11 af de udarbeidede Puncter eller Grundsætninger til Norges Constitution, og da Bogtrykkeren ikke hastig nok kunde aftrykke Puncterne, skreve vi en Deel af paa Stedet og lovede hjemme at skrive flere. Regenten er reist til Christiania og retournerer paa Mandag.

13. april 1814

I dag blev forelæst Regentens Svar paa den Indgivne Tak-Adresse. Dernæst tilkjendegivet, at Committeen haabede til paa Fredag at have en Deel af dens Arbeide under Pressen. løvrigt er indløben Efterretninger fra flere Søestæder om Tilførsel af Korn og andre Fødevarer.

12. april 1814

Vi toge idag Møde KL 10. Den udarbeidede Takaddresse til Regenten blev forelagt og fandt Bifald. Men, førend denne oplæstes, blev først Rigsforsamlingens Love kundgjorte og efter nogen Debat om en Deel übetydelige Puncter deri vedtagne. Derefter skred es til Valg af 15 Personer, som skulle udarbeide en Constitution for den nye Regjeringsform. Navnene paa disse 15 Personer vil jeg her tilføie.

I det Hele tør man vente sig af denne Committee en klog og paa Fædrenelandskjærlighed grundet Fremgangsmaade. løvrigt blev idag vedtaget, at Præsidenten skulde vælges paany efter 8 Dages Forløb, og maa den afgaaede Præsident ikke igjen kunne vælges førend efter 8 Dage. Hvad der ellers idag forekom mig mærkeligt var, at Pastor Wergeland fremstod og tålede noget i Anledning af den oplæste Addresse til Regenten. Jeg kan ikke forklare mig hans Hensigt dermed, thi den fremskinnede ikke saa klar af hans Ord. Dog forekom det mig, som om han troede Prindsen überettiget til at antage Regjeringen, efter at Folket var løsgivet fra sin Troskabs Ed til Frederik den 6te, uden dettes Indvilgelse. Forøvrigt troer jeg, Frygt holdt ham fra at komme frem med sin egentlige Mening, allerhelst, da han godt kunde mærke, hans Adfærd i denne Henseende ikke vandt Bifald. Professor

Sverdrup reiste sig ogsaa og tog til Gjenmæle, da Wergeland ligesom kastede Skygge paa den i Eidsvold holdte Forsamling, der dog blot venskabelig havde meddeelt Prindsen Bit Raad og følgelig det Offentlige uvedkommende. Saavel jeg, som Meddeputerede spiste efter Ansigelse ved Regentens Taffel. Imorgen skulle vi først møde Kl. 12.

11. april 1814

Idag var Forsamlingen ret høitidelig. Samtlige tilstedeværende Deputerede, der udgjør 113 [112] i Tallet, bleve i alphabetisk Orden opraabte og toge saaledes Sæde i Rigsdagssalen. I den øverste Ende af Værelset var anbragt en Forhøining, hvorpaa Regentens Throne var placeret. Da Alle havde taget Sæde, kom H. K. H.s Stab og placerede sig til begge Sider af Thronen. Derpaa fulgte Regjeringsraadet, som tog Plads bag Regenten, og endelig traadte denne selv ind.

Regenten holdt en kraftfuld Tale, hvori han tilkjendegav Forsamlingen Hensigten af Sammenkaldelsen og opmuntrede dem til Enighed og Mod i de tagne Beslutninger. Derpaa blev læst — først paa Fransk, derefter i Oversættelse paa Dansk — Regentens Skrivelse til Kongen af Sverrig af 5 Marts, hvori han meget fyndigt og godt tilkjendegiver hiin Monarch sin Beslutning at modsætte sig Norges Overgivelse. Denne Skrivelse har Kongen af Sverrig sendt Regenten tilbage. Regenten tilkjendegav, at han havde tilskrevet samtlige Europæiske Hoffer og tillkjendegivet dem det Skridt, han har gjort, men formedelst Rigets isolerede Stilling var intet Svar fra nogen af disse indløben.

Regenten foreslog nu at vælge en Præsident for 8 Dage for det første, som kunde forestaae Rigsdagsforsamlingen. Hertil blev ved de fleste Stemmer valgt Kammerherre Peder Anker og til Vicepræsident Stiftsretsjustitiarius Roggert. Til bestandig Secretair blev valgt Sorenskriver Christie. Derefter blev valgt en Committee, bestaaende af 6 Personer, som skulde gaa Præsidenten til Haande og bestemme, i hvad Orden Forretningerne skulle skee. Imorgen vil blive valgt en Comittée, som skal gjøre

Udkast til Eigets Constitution. Saaledes endte denne Dags Forretninger, hvorefter blev holdt Taffel, og jeg tog derefter hjem. 

10. april 1814

Paaskedag har aldrig været mig mere høitidelig, mere vigtig, end denne Gang. Vi indfandt os alle i Eidsvold Kirke, efter dertil at være ansagt. Kl. 11 omtrent kom H. K. H. Regenten. Idet han passerede mellem den store For samling af alle Stænder, sagde han: «Nu ville vi gaae i Guds Huus, mine Herrer, og tilbede 08 Guds Velsignelse til vore Foretagender.»

Hr. Professor Leganger holdt derefter en til Anledningen passende Tale, hvis Slutning især rørte mig, da det var kjendendeligt, at den paa Gravens Bred staaende Olding følte varmt for Fædrelandets nærværende Stilling. Efter Kirken toge vi alle til Eidsvold Jernværk. Da intet Regiment maatte have mere end 2 Deputerede, saa blev det besluttet, at der ved Lodtrækning skulde afgjøres, hvem der af mig og Oberstlieutenant Synnestvedt skulde tags Møde ved Rigsdagen. Lodden traf mig.

I alphabetisk Orden bleve nu Stænderne fremkaldte og afleverede deres Fuldmagter i Regentens Hænder. De bleve derefter noterede af en i Regentens Kabinet forsamlet Comittee, bestaaende af Biskop Bugge og Regent skabssecretairen v. Holten samt desuden en Person, jeg ikke kjendte [Fuldmagterne revideredes Sommerhielm samt Biskopperne Bech og Bugge.] Regenten viste sig særdeles mild og naadig, og unægtelig besidder denne Herre et tiltrækkende og behageligt Væsen. Derefter blev spist. Uden Hensyn til Stand eller Rang tog Bonden Sæde ved Siden al Ridderen og Kammer herren. Det oplandske Regiments Musik lod sig høre under Maaltidet. Jeg tog derfra Kl. 6 ½ og kom først hjem Kl. 8, da Veien er saa særdeles fatal ved det besværlige Føre. Imorgen Kl. 9 ½ træder Forsamlingen igjen sammen.

8. April 1814

Som Langfredag, tog jeg fra Kjølstad i Blakjer til Stationen Nordli i Sørum og passerede gjennem Blakjer Skandse, som jeg snarest tog i Øiesyn. Den har et fordelagtigt Beliggende og beskytter Sundet, saa at det stedse staar i vor Magt at passere Sundet, saalænge Fæstningen er uindtagen. Kl. 4 ankom jeg til Gjestgiverstedet Raaholt, som ligger 1/4 Miil fra Eidsvold. Mit Forbud mødte mig her og beretter, at Ritmester Elisen, som besørger Indqvarteringen, havde sagt, at Oberstlieutenant Synnestvedt var ankommen fra Bergen paa det Bergenhusiske Regiments Vegne, og at han kuns har reqvireret Qvarteer for een Officeer.

Jeg fik derfor en Qvarteerbillet at forblive paa Raaholt til imorgen, at Prindsens Decision kan indhentes, da han er ventendes hertil imorgen. Imorgen agter jeg derfor at tage til Eidsvold for at melde mig hos Prindsen og andrage denne Omstændighed. Denne Nat har været mig temmelig urolig, da Reisende næsten uophørlig have passeret her forbi. Capitain Motzfeldt og Hr. Rolfsen ankom ogsaa hertil inat for som Deputerede at bivaane Rigsdagen. Prindsen kom ikke iaftes, og kommer maaskee først sildig i Aften.

Jeg har faaet Qvarteer anviist paa Gaarden Hoel, omtrent 1/2 Miil fra Verket. Veien dertil er noget besværlig paa denne Aarstid og næsten ikke til at komme frem hverken med Slæde eller andet Kjøretøi. De fra Bergen ankomne berette, at dertil nylig er ankommen engelske Kornskibe, og at man lover sig fri Fart. Det sidste skee!

7. April 1814

Ankom til Toverud Kl. 3. Dette Sted, som ligger 1/8 Mil fra Urskovs Præstegaard, er bleven bekjendt i den norske Krigshistorie ved den svenske Oberst Grev Mørners Nederlag her. Han var med et Corps marscheret ind over Grændsen ved Krogfos og, efterat en Deel af samme var gaaet til Høland, gik Greven med omtrent 150 Mand til Blakkerskandse, som dengang var demoleret og ubesat. Han opholdt sig der 2 Dage og, da han mærkede, de Norske satte Tropper over Elven, saavel oven, som nedenfor Bladkjer, trak han sig om Aftenen tilbage til Urskov, men da et norsk Corps havde sat over Fedt Sundet, og ved at passere over Fjeldet, naaet Toverud førend de Svenske, saa vare disse saaledes afskaarne, og maatte efter en Times Fægtning overgive sig. I Huset hos Gjestgiveren staar mange Kugler og en i hans Chatol, som var kommen ind gjennem Vinduerne.

6. April 1814

Tager Nattekvarter paa Stationen Tveten i Trøgstad.

5. April 1814

Musketer Nils Johansen Loftesnæs, som skal følge mig til bemeldte Forsamling, ankom hertil i Aftes og afgaar idag som Forbud for mig. Jeg agte, om Gud vil, at tiltræde Reisen i morgen Eftm.

4. april 1814:

Var jeg hos Obersten for at imodtage min Fuldmagt til den forestaaende Forsamling i Eidsvold.

27. mars 1814:

Man har af de engelske Aviser meget beroligende Etterretninger fra England i Henseende til Norge. Publicum bifalder, hvad Norge har gjort; det kommer da an paa, hvad Ministeriet resolverer.

17. mars 1814:

Under Dags Dato har jeg tilskrevet General major Lowzow og tilkjendegivet ham min Udvælgelse til Stænderforsamlingen i Eidsvold. — Med seneste hertil ankomne Bergenske Addresseavis fulgte en af Hr. Biskop Brun forfattet Epilog, som i Anledning af Norges nye Forfatning og Selvstændighed er bleven læst paa Theatret i Bergen d. 3die. Den vidner om hin Oldings Fædrelandssind og mandige Tænkemaade og er meget smuk. Af Hr. Slots præst Pavels har man en i Trykken udgiven Prædiken i Anledning af Høitidelighederne ved Edens Aflæggelse, som jeg med megen Fornøielse har læst.

12. mars 1814:

Var jeg med Hr. Major Grubeling i Svindalen for at besee de under Arbeide havende Indretninger til Kanoners og Vognes Frembringelse paa Vinterføre.

10. mars 1814:

Igaar var jeg paa Rakkestad at besøge min forrige Vert, Hr. Breder. Af Bladet Tiden, som jeg der fik at læse, sees de i Christiania afholdne Høitideligheder ved Edens Anæggelse til Norges Sag.

6. mars 1814: 

Fra Krigsskuepladsen, der er forflyttet til selve Frankrig, har man det Rygte, at Napoleon er arresteret af sin egen Armee og udleveret til de Allierede.

3. mars 1814:

Jeg har idag tilsendt Obersten et Promemoria til mine samtlige Herrer Regimentskammerater, betræffende min Sendelse til Eidsvold førstk. 10 April, hvorved jeg opfordrer dem til at fremkomme med deres Tanker, hiin Sendelse vedkommende. Af det til Tjenesten indkaldte Landværn er en Deel igjen permitteret, som lader formode, at der intet fiendtligt saa hastig er at befrygte. Den i de sidste Dage faldne dybe Snee gjør ogsaa et Angreb p.t. umuligt, og naar denne Maaned først er passeret, vil de tilfrosne Floder og Søer vel neppe være at stole paa, og da er vel Faren for dette Aar forbi. Sandelig, ogsaa Norge kan til sit Forsvar fremstille en betydelig og god Armee, saa at Sverrig ikke lettelig skal udrette her noget. Vore Folk ere tapre og overgaa i Mod og Fædrelandskjærlighed meget de Svenske.

28. februar:

Have vi været hos Hr. Obersten samtlige Stabsoffiserer og Divisionschefer for deels at underskrive den Beretning, som skulde indsendes om Edens Aflæggelse, deels for at vælge den Officeer og Soldat, som skulde møde i Eidsvold den 10de April for at bestemme — tilligemed flere af alle Stænder — den nye Regjeringsform. Valget traf paa mig og Musketeer Nils Johansen Loftesnæs af Sogndalske Compagni. Visselig er dette mig et Beviis paa mine Kammeraters Agtelse og Tiltro, og Gud skal være mit Vidne til, at jeg gaar til denne Forretning med de redeligste Følelser og Hensigter. 

Alles Opmærksomhed er henvendt paa Sverige i nærværende Tidspunct. Megen Sensation maa Norges kjække Beslutning have opvakt der. Forrige Uge vare tvende svenske Herrer, nemligen Grev Rosen og en anden i Christiania for at tale med Prindsen; de bleve der ei engang Natten over, deraf kan man slutte, deres Ærinde er forfeilet. Det hedder, at Generallieutenant Grev Schmettow og Capitain Kaltenborn ere gaaede til Stockholm i ministerielle Anliggender.

25. februar 1814:

Har de 4 Divisioner af Bataillonen høitidelig aflagt Ed ved Skibtved Kirke. Saaledes har da ogsaa jeg formeligen svoret Norges Sag, skjønt jeg visselig uden Ed skulde have gjort enhver Opofrelse for mit elskede Fødeland. Vigtig er dog denne Dag, som gjør en ny Epoke i vor Historie; mere end 400 Aar ere forsvundne, siden Norge forenedes med Danmark, og begge Riger vare lykkelige ved denne Forening. Unegtelig er Danmark forurettet i høi Grad, men alligevel kan min Følelse ikke undskylde, at det ei vovede en Dyst mod den svenske Kronprinds, da det gjaldt Statens Ære og Selvstændighed. Havde man da lagt under for Overmagten, saa var det dog skeet med Ære. 

24. februar 1814:

Tilskrevet min Kone og sendt hende 3000 D.O. eller 50 Rbdlr. Idag indløb Ordre at møde ved Onstad Sund for at høre Fredstractaten oplæse og aflægge Ed til Norges nye Forfatning. Jeg og Major Grubeling begave os strax derhen, men forestillede Obersten Umuligheden af, at Bataillonen kunde være der førend imorgen, da en Deel af Mandskabet havde 5 Mile og fast ingen mindre end 2 a 3 Miles Marsch. Det blev da besluttet, at Bataillonens Samling ved Onstad Sund skulde contramanderes og den, som beqvemmere, møde ved Skibtved Kirke i Morgen Kl. 10. Anden Bataillon derimod, som for det meste var samlet, blev der expederet og svor med Nordmands Iver og Hengivenhed tilligemed et kjørende Batteri, som cantonnerer nær ved Samlingsstedet. Visselig mene vore Folk det ærligt og føle meget for Fædrelandets Sag. 

23. februar 1814:

laftes Kl. 11 retournerte vi fra Onstad Sund. Paa Retouren toge vi ind i Spydeberg Præstegaard, hvor Major Geelmuyden har Qvarter. Gjenstanden for Dagens Samtaler er for det meste vor nærværende Stilling, som visselig ogsaa er vigtig nok. Der spores en almindelig Misfornøielse med Danmarks Opførsel i denne Begivenhed; man havde ventet, der dog var bleven fægtet for denne Sag, man havde formodet med Grund, at den Stat, der har en Armee som den Danske, dog havde brugt den i et saa afgjørende Øieblikk, (da) det ikke gjaldt noget mindre, end Statens fulde Opløsning. Gaaende ud fra denne Synspunct finde de fleste Nordmænd sig fornærmede og ønske ikke under den nærværende Regjering at træde i Forbindelse med Danmark, der ligefrem har solgt eller byttet os bort. 

22. februar 1814:

Da anden Bataillon idag skal til Prøve, samles ved Onstad Sund, hvor begge Bergenhusiske Batailloner have deres Allarm-Plads i fiendtlige Tilfælde, saa tager jeg og Major Grubeling til Oberste Synnestvedts Qvarteer, Spydeberg Præstegaard, og derfra videre til Samlingsstedet.

Hver Nordmands Løsen er: For Norges Frihed og Ære! 

19. februar 1814:

Igaaraftes retournerede vi fra Askim. Ved vor Ankomst til sidstnævnte Sted Kl. omtrent 1 ½ var Prindsen allerede kommen. Efter Taffelet, hvortil vi samtlige bleve indbudne, lod Hs. Høihed os kalde til sig og talede os saaledes til: «Mine Herrer, jeg veed, De ere mine Venner og Fædrenelandets Venner; jeg har derfor villet meddele Dem mine Tanker, hvorledes jeg tror, Staten kan reddes», hvorpaa Major og Overadjutant Brock blev befalet at oplæse Fredstractaterne, der indeholdt Norges Afstaaelse til Sverrig imod Pommern og Riigen samt Løfte om Skadesløsholdelse ved den almindelige Fred, hvortil England har lovet at anvende sin Indflydelse. Derefter blev læst Hs. danske Majestæts aabne Brev, hvorefter samtlige norske Undersaatter fritages for deres Troskabsed. En Cancellibefaling fulgte, hvorved de herværende danskfødte Embedsmænd tillades at vende tilbage til Danmark, naar de ere afløste. 

Efter dette lod Prinds Christian forelæse sin Plan til Norges Uafhængighed, hvori han kalder sig Norges Regent og Hærfører. Det Væsentlige af denne er, at den 10 April skal et overordentligt Møde sammenkaldes til Eidsvold. Prindsen sagde ved denne Leilighed: Jeg har villet, at der ogsaa skal være Militære tilstede, da denne Stand er altfor vigtig til at udelukkes derfra. Prindsen spurgte derpaa os, om vi ikke gave hans Meninger Bifald, som enstemmig bejaedes. Det mere indeholdt Bestemmelser for Edsaflæggelsen, som skal paa nærmere Befaling skee corpsviis, samt hvorledes for det første skal forholdes med de herværende Danske, som ikke ville sværge til Norges Sag, men ønske at gaa til Danmark. Til Slutning udbrød Prindsen: «Det er et prægtigt Folk, og jeg haaber med Guds Hjelp, det skal gaa godt." Efterat vi havde samlet os i et andet Værelse, blev besluttet, at General Staffeldt, Oberste Synnestvedt og Oberstlieut. Stabel skulde bringe Hs. Høihed vor Tak for hans tagne Mandags Beslutning at virke til Norges Uafhængighed, Frihed og Ære.

I det Hele fattede jeg ved denne Leilighed megen Høiagtelse for den elskværdige Prinds. Hans Foredrag og Fremfærd i det Hele røber tydelig en klar Forstand og ædelt Hjerte, begge forenede med Kundskaber og et roligt Temperament, kort han synes skabt til at regjere. Saaledes staar da vart Fædrelands Sag. Det Baand, som i mere end 400 Aar forenede Norge og Danmark, er løst. Norge har kuns at vælge mellem disse to Ting: enten uafhængig Rige eller svensk! Det sidste vil ingen Nordmand være paa den Maade, vi nu skulle blive det, og hvo skulde da betænke sig paa det første?  

17. februar 1814:

Om Aftenen indløb Ordre fra Brigaden, at Hans Høihed Pr. Christian vil imorgen Eftermiddag være paa Askim Præstegaard og har befalet sammesteds at ville tale med saamange af Dhrr. Stabsofficerer, som dertil kunne indtræffe. Ventelig er det Prindsens Hensigt at forklare os vor nærværende Stilling, ja maaskee lader han sig udraabe til Konge! Dette sidste er virkeligen mit Ønske, skjønt det vist er vanskeligt at indsee, hvad der kan være vort elskede Fødeland mest tjenligt, og, om den forrige Forbindelse med Danmark ikke var os den gavnligste. 

8. februar 1814:

Fra Bergenhuus Kl. IO 1/2  F. M. og ankom til mit Kvarter Laim Kl. 4 E. M., efterat vi havde tilbragt nogen Tid paa Brekke hos Hr. Strømsøe og paa Snokknes hos Capitain Manthau. Med mit Kvarteer er jeg fornøiet, da det lader til at være nogenledes ordentlige Bønderfolk. Hensigten af dette Tilbagetog til den vestlige Bredde af Glommen, vide vi ikke, men jeg formoder, at det er skeet for at concentrere Tropperne og samle Hovedstyrken mellem Glommen og Christiania Fjorden, for saavidt den ene Colonne angaar og den anden fra Kongsvinger mod Hedemarken og Toten.

7. februar 1814:

«Inat indløb Ordre til Opbrud og Cantonnementsforandring, vores Bataillon skal forlægges til Skibtvedt og Svindalen. Hvor jeg og Staben faar Kvarter, vide vi endnu ikke. Vi opbryde herfra imorgen Formiddag. Alt tager et krigersk Udseende, og Nødvendigheden byder nok dette, da Sverrig sandsynligen vil true.»

4. februar 1814:

Rygterne sige, at de Svenske samle en ny Armee ved Strømstad.

2. februar 1814

Vor nærverende Stilling er høist ubehagelig, vi vide ikke, om vi kunne stole paa, at vi ere Danske eller ikke. Det er høist sandsynligt, at Sverrig vil forsøge med Magt at tvinge Norge, der visselig ikke godvillig underkaster sig en fremmed Forfatning. Nei, enhver Nordmand vælger heller at døe med Sverdet i Haanden, end han seer sin og berømmelige Forfædres Hæder saaledes tilintetgjort.

28. januar 1814:

Endnu ere vi indhyllede i samme Mørke. At den komne Coureer har medbragt ubehagelige Efterretninger, vil man vide af en sikker Mand. Min Beslutning er under alle Omstændigheder tagen. Jeg følger mine Foresattes Befaling og opofrer med Fornøielse Livet i Fædrelandets visselig retfærdige Sag.

— Efterat disse Linier vare nedskrevne, ankom Generalmajor Staffeldt til Rakkestad for at begive sig til Hafslund, hvorhen hans Qvarteer nu forlægges. Ved Hr. Generalen ere vi komne ud af Drømmen; der er rigtig nok sluttet Fred mellem Danmark og Sverrig, hvorved Norge skal være afstaaet. En von Essen skal ogsaa være udnævnt til Statholder, men da Prinds Christian ikke vil bortgive sin Arveret, saa forbliver vor Stilling den samme, og ingen Overgivelse finder Sted, men der sættes Magt imod Magt.

Det Hele synes fra dansk Side at være et pro forma Skridt for at faae de i Holsteen indfaldende svenske og allierede Tropper derfra, som ogsaa for det første er skeet, thi der er nu ingen fiendtlige Tropper mere, og intet Fiendtligt er forefaldet siden Slaget ved Seestedt, dog skal Glückstadt have været i deres Hænder. Saaleders staa Sagerne. Prindsen er reist til Throndhjem, og Staffeldt har øverste Commando.

Januar 25 1814:

Just, som vi sad ved Middagsbordet, kommer den unge Pastor Aschehoug 1 og bringer den ganske uventede Efterretning, at Oberstlieutnant Rømer af Generalstaben var som Courer – gjennem Sverrig - kommen til Frederikshald, og man vilde der vide, hans Sendelse indeholdt Norges Afstaaelse til Sverrig. Hvor meget dette end frapperer mig, saa er Efterretningen altfor extraordinær til ligefrem at troes. Snart ville vi dog erfare det sande. At Danmark under nærværende bydende Omstændigheder, da maaskee hele Jylland tilligemed Hertugdømmerne ere i Fiendens Hænder, og de Allieredes Armeer langt overlegne den danske, kan blive tvungen til at indgaa en Fred, det ikke ønskede sig, kan jo være sandt nok, men neppe skulde jeg tro, at vor Konge uden at høre Nationens Stemme afgjør et saa viktigt Skridt.

Min Trøst er under enhver Forandring, at jeg stedse har villet mit Fødelands Vel og ingensinde har tilladt mig Embedssvig. - - Besynderlige ere dog ofte Hændelserne i dette Liv! Neppe kan noget Land være mere uskyldigt i de Ulykker, som næsten 20 Aar have trykket Europa, end Norge; ikke paa fjerneste Maade har dette Rige taget Del i de Aarsager, som oprindelig bevirkede og siden vedligeholdt hint Onde, men dog skal det føle Vægten deraf, dog blive uskyldigen Gjenstand for Uvedkommendes Daarskab og utilgivelige Hensigter.

 

Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, Askedalen 2, 6863 Leikanger, Norway Tlf +47 57 63 80 00 - Faks +47 57 65 61 01 postmottak.sffarkiv@sfj.no
Login